Jane Oscar Alexandersen – Zoneterapeut og kropsterapeut

Jane Oscar Alexandersen

Zoneterapeut og Manuvision Kropsterapeut

Telefon: 61 70 18 21

www.pluszonen.dk

Mail: jane@pluszonen.dk

 

 

 

Jeg er oprindelig uddannet pædagog. Efter nogle år i faget besluttede jeg mig for at forfølge min drøm om at blive alternativ behandler og starte egen klinik. Jeg tog en uddannelse som muskulær zoneterapeut ved Zoneterapeutskolen Dit Alternativ i Odense – og således opstod Pluszonen.

Både Zone- og kropsterapeut
Senest har jeg taget uddannelsen som Manuvision kropsterapeut og træner og tilbyder i dag behandling i både zone- og kropsterapi. Træningshold kan du finde på min hjemmeside.

Drivkraften og inspirationen i mit arbejde er en kombination af min lyst til at hjælpe andre og min store fascination af kroppens egne helende funktioner. Ved zone- og kropsterapi kombineres dybtgående massageteknikker, akupressur, meridianmassage, zoneterapi, ledfrigørelse, afspænding, åndedrætsteknikker og samtale for herigennem at afhjælpe en række forskellige lidelser og opnå en bedre livskvalitet.
Det er især glæden ved dagligt at kunne hjælpe andre mennesker til en bedre tilværelse, som driver værket.

Jeg behandler i klinikken Krop og Sind og behandler også hos virksomheder med en virksomhedsaftale eller i private hjem, hvis du har særlige behov, f.eks. gangbesvær.

Mangeårig interesse
Interessen for alternativ behandling opstod i mine tidlige teenageår, hvor jeg prøvede forskellige behandlingsformer inden for zoneterapi, Body-sds, akupunktur og homøopatisk medicin. Især zoneterapien har hjulpet mig selv mod mine allergiske lidelser (primært pollen- og græsallergi), så jeg i dag er fri for gener uden et skulle bruge medicin.

Privat er jeg gift med Morten. Vi bor i Båring og har to dejlige drenge.